Nye tiltag på parkeringsarealerne ved Grøndal MultiCenter

Fra den 2. januar 2024 træder nye ændringer i kraft på parkeringsarealerne med henblik på at forbedre både parkeringsmulighederne og sikkerheden på de udendørs arealer ved Grøndal MultiCenter.

Tidsbegrænset parkering: 

For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter parkeringspladser, særligt i de travle eftermiddags- og aftentimer samt i weekenderne, indføres der tidsbegrænset parkeringsordning. Denne ordning tillader parkering i op til fire timer mellem kl. 08.00 og 22.00.

Forbedret sikkerhed: 

Som led i vores løbende fokus på trafiksikkerheden, er der etableret yderligere vejbump ved ind- og udkørsel ved Hvidkildevej. Der vil også blive opsat bilspærrer til højre for hovedindgangen. 

Det er vores forventning at en reduceret hastighed for køretøjer i området ved hovedindgangen både vil mindske risikoen for ulykker, samt skabe tryggere omgivelser for husets mange brugere.

Ydermere er det vores håb at tiltagene vil bidrage til et mere behageligt og sikkert miljø for alle, og dermed gøre det mere attraktivt at benytte områderne som en aktiv del i idrætsaktiviteterne.